Tillbaka
  • 33 91 30 23 (Hverdage 9-16)
  • info@outnorth.dk

Vælg den rigtige rygsæk

Blank

For at få den perfekte harmoni med din rygsæk vil det være klogt at give nogle tanker om, hvornår, og hvad du skal bruge rygsækken til. At finde en model, der passer til alt er svært, ja, næsten umuligt, men det er ikke særligt vanskeligt at finde den optimale rygsæk til dine eventyr, hverdag som fritid. 

  • En volumen egnet til formålet.
  • Med de fleste af de detaljer og funktioner, som du foretrækker.
  • Men den ryglængde, der passer dig, og som sidder skønt.
Hvor stor skal min rygsæk være?

Afhængigt af hvor du planlægger at bruge din rygsæk, så har du brug for mere eller mindre volumen. Selvfølgelig er det også afhængigt af, hvad slags ting, du skal have med, hvilken slags person du er, hvor længe du skal være væk eller hvad tid på året det er. Om vinteren fylder pakningen mere, så der vil det være godt hvis du vælger en lidt større rygsæk. Er du også en forælder og må bære en del af børnenes pakning, så kræves der endnu mere plads. Følgende anbefalinger kan under alle omstændigheder være en reference:

- Hverdag og dagsture: 20-35 liter
- Overnatning, weekend & hytteture: 35-50 liter
- Backpacking: 45-65 liter
- Ugentlige telt ture: 60-90 liter

Det er optimalt, hvis du får plads til al pakning inde i din rygsæk, uden at have noget uden på. Det gør det lettere at fordele vægten, pakke ordenligt og få rygsækken til at sidde ordenligt. Vælg volumen på rygsækken i forhold til hvad du vil bruge den til mest. En rygsæk sidder altid som bedst, når den er fyldt op uden tomrum. Hvis du komprimerer rygsækken, tænk på at komprimere i bunden først, før du fylder den. Så undgår du at tyngdefordelingen havner forkert, og rygsækken føles tung.

Hvilken slags rygsæk skal jeg vælge?
I dag er der ubegrænset med modeller at vælge imellem. Dette kan både gøre valget lettere for dig, eller sværere. Det kan syntes at der simpelthen er for mange valgmuligheder. Så er det godt, hvis du overvejer hvilke funktioner og detaljer, du ønsker din rygsæk skal have.

Åbninger og låg.
Front, top- og/eller bundåbning? Top-låg eller rulle lukning? Mulighederne for, hvordan du får adgang til din pakning er mange. Rygsække, med åbning på forsiden, er en favorit for mange. Du får nemt adgang til din pakning og kan nemt tage noget ud af rygsækken, selvom det ligger langt nede. På de fleste vandrerygsække er der også et rum i bunden med separat åbning, beregnet til en sovepose. Lommen i bunden er næsten altid adskilt fra den store lomme af en skillevæg. Da du sandsynligvis har brug for din sovepose og dit sovegrej hver nat, så er dette rum rigtig praktisk at have, fordi du kan samle alt på ét sted.

En toplomme fungerer som en ekstra lomme, og på mange modeller, kan du tage den af, og bruge som mavetaske. Meget praktisk, hvis du skal ud på en afstikker, og kun har brug for at medbringe det allermest nødvendige. Hvis toplåget kan justeres i højde, har du adgang til et ekstrarum under låget, hvis du får brug for det. Fordelen med rulle lukning og mindre åbningsalternativer er, at du får en tættere rygsæk med færre svage punkter.

Vandtæt Rygsæk
Vandtæt eller ej? Fordelen er selvfølgelig, at du aldrig behøver at bekymre dig om dit grej vil blive vådt. Vandtætte rygsække er ofte af kraftigere stof, og er mere holdbare. Men normalt er de lidt tungere og mangler mange gange udvendige lommer. Hvis du ellers skal holde tingene tørre, så kan du bare bruge et regnslag eller vandtætte pakkeposer.

Hoftebælte og bæresystem
Så har vi jo det der med hoftebæltet. På kraftigere og større rygsække, mener vi, det er ret nødvendigt, hvis du vil bære sikkert, korrekt og komfortabelt. På de mindre rygsække, kan det ofte være nok med en strop fordi den alligevel ikke vil blive så tung. Mange modeller har også aftagelige hoftebælter, hvilket kan være en fordel, hvis du ofte rejser med din rygsæk. For dig der backpacker er en stor rygsæk med et bæresystem der kan pakkes væk, absolut at foretrække. Praktisk at bare gemme væk, når du skal med bussen, tåget, taxi eller med fly. Så behøver du slet ikke købe en flightbag.

Let pakning?
Hvis du skal bære en lettere pakning, skal du måske også overveje en rygsæk, der ikke vejer så meget. Gram kan hurtigt blive til kilo. De fleste letvægtsrygsække har dog en anbefalet maksimal belastning man helst skal forholde sig til. Det kan være godt at kigge lidt nærmere på før du vælger rygsæk. Mange gange er bæresystemet ikke lige så stabilt som på en kraftigere (og tungere) rygsæk. Desuden er alle detaljer og funktioner lidt mere sarte på en letvægts rygsæk, så tænk på at ikke være alt for hård ved den.

Damerygsække
I dag er der heldigvis en masse rygsække, der er tilpasset til kvinder. De er ofte lidt kortere i ryglængden og har et bæresystem som er tilpasset de kvindelige kropsformer. Lidt smallere mellem skuldrene, skulderstropper, der er syet, så de ikke ender over buste og hoftebælte, der er vinklet. Er du en kort og tynd fyr og har problemer med at finde en unisex rygsæk, der passer? Så kan en damemodel være et godt alternativ.

Ryglængde og pasform
Gud skabte vores kroppe forskellige, så derfor passer hver rygsæk ikke optimalt på alle, hvilket er ganske naturligt. Så er det heldigt at de fleste modeller kan justeres i ryglængden, eller i hvert fald vælges i forskellige længder. Målene på den faktiske torsolængde kan variere en smule fra hver producent, så det er vigtigt, at måle længden af din ryg for at få en rygsæk, der passer.

Mål længden af din ryg
- Hent et målebånd og få nogen til at hjælpe dig med at måle
- Find ryghvirvel C7 (den der stikker lidt ud i nakken) og begynd at måle der
- Læg hænderne på taljen på niveau med hoftebensranden, med tommelfingrene pegende in i rygraden
- Mål derefter afstanden fra C7, langs rygraden, ned til den imaginære linje dannet mellem tommelfingrene.

Nogle rygsække har også justerbare og aftagelige hoftebælter. For at finde den rigtige størrelse, skal du bare tage målebåndet om taljen på niveau med hoftebenskammen.

 Author: Kajsa Albrechtsson/ Outnorth

Du surfer netop nu i inkognitotilstand og kan ikke gemme dine personlige favoritter,. For at kunne buge denne funktion, aflut inkognitotilstand og besøg vores webshop på nyt. Luk!

Sammenlign produkterSammenlign

Klik på -symbolet på de produkter, du ønsker at sammenligne

Med vores værktøj til at sammenligne produkter, kan du nemt og enkelt sammenligne de forskellige produkter.
Oplysningerne varierer afhængigt af hvilke produkter, du vælger, såsom farver, tilgængelige størrelser, antal lommer, foer, vægt, batterilevetid og meget mere.
- Helt enkelt lidt lettere for dig at finde de rigtige produkter!

    Fjern valg

    Mine favoritterVis dine favoritter

    Click the -symbol to mark as favourite

    This is where you can find the latest products that you have marked as favourites. To show all of your favourites you can easily log in to your account and click on the tab "My favourites"
    - All of the greatest things in one place!