Kom i gang med løbetræningen

Det er med glæde, at vi ser en stadigt stigende interesse for løb som motionsform, ganske enkelt fordi vi selv elsker at løbe og kan lide, at flere får øjnene op for denne skønne træning.

At løbe er let. Det kan gøres hvor som helst og stiller heller ingen store krav til avanceret udstyr. På med lidt tøj, som tåler at blive svedt i, snør skoene og tag afsted! Har du brug for lidt ekstra motivation for at komme i gang, findes der masser af velarrangerede og hyggelige terrænløb, som du kan have som mål eller delmål i din udvikling som løber.

Her på Outnorth har vi længe været af den holdning, at det sjoveste og bedste løb med motion som formål, er det, der foregår i skoven, på fjeldet eller på en varieret løbesti. Forstå os ret. Vi løber også nogle gange på asfalt og nyder det. Men få ting kan slå følelsen af at slingre sig frem på yndlingsstien og den fartfølelse nærheden til buske og træer faktisk giver. Nogle af os sørger for at nyde udsigten og miljøet. Andre kan lide variationen i terrænet og de naturlige intervaller, det indebærer. Det skiftende underlag gør også, at du varierer dine skridt hele tiden og dermed styrker led og muskulatur, samtidig med at du mindsker risikoen for overbelastning.

Kom i gang med trailrunning!

Ville det ikke være skønt at begive dig ud på en løbetur i skoven uden at følge givne veje, stier og planlagte ruter. Det er kun dig, fuglenes kvidren og naturen. Trailrunning er en fantastisk træningsmåde, og den følelse, du får i kroppen, er utroligt dejlig.

Lavintensivt og skønt, det er vores syn på, hvordan trailrunning er, når det er bedst. For os handler trailrunning om at komme ud i naturen og opdage nye områder. At løbe ude i skoven giver så meget mere glæde end at løbe på vejen eller på en oplyst løbesti. Hvis du har lyst til at prøve trailrunning som træningsform, er vores råd at starte langsomt.

Skader og smerter er aldrig godt, men allermindst i starten, når du netop er kommet i gang. Det er lettest at undgå, hvis du starter langsomt og lytter til kroppen. Start passet med at gå eller langsomt jogge i nogle minutter for at varme op. Hold gerne intensiteten lav og gør passene længere i starten frem for at have høj intensitet på korte pas. Det giver muskler og led tid til at vænne sig lidt til det, og giver dig desuden mere tid til at nyde solen og fuglenes kvidren. Det er en skøn naturoplevelse og en fantastisk træningsform!

Glem ikke numsen!

Løb skal ikke gøre ondt, og det er vigtigt, at du lytter til din krop og arbejder på din teknik. Uden at det skal blive for teknisk, kan vi fortælle om to varianter, når det kommer til fodnedsætning – med tæerne først, såkaldt forfodsløb, eller den klassiske rulning, hvor hælen sættes ned først. Ofte plejer man at veksle under passet for at aktivere forskellige muskler. I terræn kan man oftest ikke rulle, så der bliver det naturligt at løbe forfodsløb, men løber du et stykke på sti eller vej, kan du sørge for at rulle. Variation er vigtigt!

Løbeskridtet skal udgå fra kroppens kerne, torsoen og hoften, ikke bare benene. Hoften ligesom skyder frem og driver skridtet. Alene ved at være bevidst om dette, bliver løbeteknikken ofte bedre. Vi vil også påpege, hvor vigtigt, det er, at aktivere sædemuskulaturen, når du løber. Klem ballerne sammen! Mange tænker måske ikke på, hvor vigtig den muskelgruppe er under løb, men ved at træne og strække den, kan du slippe for eksempelvis knæproblemer.

Vi hjælper dig!

Vores tanker omkring løb afspejles i vores sortiment af sko og udstyr, hvor vi forsøger at tilbyde dig et blandet udvalg af sko til løb i terræn og på stier året rundt, men også støddæmpende løbesko til løb på asfalt. Vi forsøger at tilbyde dig de produkter, der giver den bedste løbefølelse, et trygt fæste og som er skønne at træne i. Med disse forudsætninger ved vi af egen erfaring, at træningen bliver god, og det er jo det, der er vigtigt. Det løb, vi taler om, kaldes normalt Trailrunning, og det er til dette, du finder tøj, sko og masser af nyttigt tilbehør hos os.

Du surfer netop nu i inkognitotilstand og kan ikke gemme dine personlige favoritter,. For at kunne buge denne funktion, aflut inkognitotilstand og besøg vores webshop på nyt. Luk!