Sådan kommer du I gang med vandring

Vil du i gang med at vandre? Det er noget alle kan være med til, og så er det både sjovt, sundt og kan give dig naturoplevelser uden lige. Når du skal i gang med vandring, er planlægning et nøgleord – med det kan du nemlig gå rigtig langt. Læs her hvordan du kommer i gang, når vi giver dig de bedste vandreråd til nybegyndere.

Kom i god vandreform

Hvis du aldrig har vandret før, og derfor ikke er vant til de lange strækninger, er det en rigtig god idé at starte ud med korte strækninger i enkle terræn. Når du har gjort dette i en rum tid, kan du begynde at vandre i landskaber, hvor rødder og sten gør terrænet ujævnt. Det er blandt andet med til at gøre dine ankler og fødder stærkere. Udvid gåturene til også at foregå på bakker, og prøv også her gerne at vandre med stave, så du får mere kraft opad bakkerne. Det er også en stor fordel at vænne skuldre og kraveben til at gå med en rygsæk, der er tung. Tag her en forholdsvis tung rygsæk med på dine øvelsesture. Begynd herefter at tage på længere dagsetaper, der selvsagt er noget mere fysisk krævende end lange gåture. Hav også for øje, at der er stor forskel på at gå 15 km i et fladt og behageligt terræn og gå samme antal kilometer i et stenet fjeldterræn med højdeforskelle. De fleste går mere op i at nyde naturen end at præstere, når de vandrer, så det skal der naturligvis også være plads til med gode pauser. Nogle går mere op i selve den fysiske præstation, når der skal vandres. Uanset hvad der gælder, handler det her om, at I, der skal vandre sammen, deler samme indstilling.

Afprøv dit udstyr derhjemme

Når man vandrer, har man typisk en stor og tung opbakning. Dit udstyr skal ligeledes være helt i orden, og det er her en rigtig god ide, at du inden turen har afprøvet det hele. Det måske mest kendte råd er, at man ikke skal tage af sted i helt nye sko. Det er også ét af de bedste råd, så det kan ikke siges for ofte. Hvis du endnu ikke har et par gode vandresko, er det absolut en nødvendighed, at du skaffer dig et par. Køb dem i god tid forinden vandreturen, så der er tid til at gå dem til. Brug dem lidt i hverdagen og gå nogle ture med dem derhjemme. Når du er ude at gå i dem, kan du med fordel medbringe dit øvrige udstyr som for eksempel Trangia, rygsæk og telt. Sidegevinsten ved at øve derhjemme er, at du formentligt får øjnene op for, hvor hyggeligt det er med udflugter – selv dem, der foregår hjemme i dit nærområde.

Behagelig og bekvem vandring

Det skal være bekvemt at vandre. Det handler i særdeleshed om, at du tilpasser din oppakning efter vandredestinationen og længden på turen. Du kan med fordel forinden læse om området og dertil forsøge at få svar på spørgsmål som følgende: Findes der drikkevand langs ruten? Hvordan ser terrænet ud? Hvordan bliver vejret? Hvilket udstyr kræver det, jeg har med? Når det gælder påklædning, er lag-på-lag-princippet klogt, fordi du med dette kan tilpasse dig og dermed hverken have det for varmt eller fryse. Øvrige påklædnings- og udstyrsråd er, at du satser på kvalitet, ikke udlåner dit udstyr og ikke lader en dårlig og uhensigtsmæssig påklædning være det, der sætter en stopper for en god tur!

Pak optimalt

Det er essentielt for en vellykket vandretur, at du pakker optimalt. Herunder kan du blive klogere på, hvad du skal tage med og hvorfor.

Ekstra tøj
Det er altid en god idé at medbringe skiftetøj så vidt muligt. Det gælder især, hvis vejrudsigten lover ustadigt vejr, og du derfor er i tvivl om, om det skal regne eller blive solskinsvejr. Hvis det er i fjeldterræn, du skal vandre, skal du huske på, at vejret her kan være noget omskifteligt. Det er her en god idé at komme dine ting i vandtætte poser eller en enkelt plastpose, så det ikke bliver vådt, hvis du skulle være så uheldig, at det begynder at regne på din tur.

Førstehjælpskit
Et førstehjælpskit er godt at have med, når du skal behandle gnavesår, insektsår eller andre skader, du måske pådrager dig på turen. Du kan med fordel også udvide overlevelseskittet med andre hjælpemidler som for eksempel en lommekniv, tandstikker og en lille fløjte. Glem ikke kort og vandflaske, og overvej også, om du ikke skal tage lidt snacks med dig også. Det er nemlig en god idé, så du undgår at gå sukkerkold.

Overnatning?
Skal du overnatte på turen? I så fald skal du også huske grej hertil. Det gælder blandt andet liggeunderlag, telt, Trangia-sæt, mad, vand (hvis det ikke findes i nærheden) og lommelygte. Det er en del ting at huske på, hvorfor det kan være en god idé at lave en pakkeliste med alt, du skal have med dig. Netop en pakkeliste er også god at have efterfølgende, fordi du herpå kan krydse de ting af, du fik brug for og hvilke du ikke brugte. Ved at evaluere pakkelisten bagefter, kan du forberede dig til næste tur, så du ved lige præcis, hvad du skal have med på turen – og pakker hverken for lidt eller for meget.

Du surfer netop nu i inkognitotilstand og kan ikke gemme dine personlige favoritter,. For at kunne buge denne funktion, aflut inkognitotilstand og besøg vores webshop på nyt. Luk!