Klæd dig i lag-på-lag og hold varmen uanset sæson, vejrforhold og aktivitetsniveau!

Tøjets grundfunktion er at holde dig tør, varm og beskyttet. Ved at klæde dig i flere tynde lag, kan du let justere din påklædning afhængigt af vejr og vind. Det kaldes normalt lag-på-lag eller flerlagsprincippet. Tættest på kroppen har du undertøj, som holder dig tør. Det kan bestå af 1 eller 2 lag afhængigt af vejrforhold og aktivitet. Derefter et varmende lag og til sidst et skallag, som beskytter mod vind og vand.

Første lag transporterer fugt væk

Det første lag skal sørge for, at du holder dig tør indefra. Det gør valget af materiale i det tøj, du har tættest på kroppen, vigtigt.

Syntetisk undertøj har lidt forskellige konstruktioner. Den grundlæggende funktion er at transportere fugt og overskudsvarme til et absorberende lag længere ude. Det fungerer godt ved hård anstrengelse, hvor du sveder meget, men det kræver et mellemlag, som absorberer fugt.

For at bevare funktionaliteten og slippe for svedlugt skal tøjet skylles eller vaskes ofte, helst hver dag. Syntetisk undertøj er særligt egnet, hvis du sveder let og meget og passer godt til f.eks. et træningspas.

Uld og uldfrotté, som er et blandingsmateriale, opsuger og fordeler fugten i materialet og er i stand til at varme, selv i fugtig tilstand. Funktionen i uld påvirkes ikke, hvis tøjet anvendes uden vask i længere tid, og uld lugter ikke. Det gør uld til et godt valg, når du vandrer. Merinould er en blød højkvalitativ uld med meget gode egenskaber.

Bomuld er godt til at opsuge fugt, men det både køler og gnaver i våd tilstand. Derfor anbefaler vi ikke, at du bruger bomuld.

Andet lag absorberer fugten

Det andet lag skal absorbere den fugt, som det første lag transporterer væk fra kroppen. Laget skal altså være i stand til at suge fugt op. Det er rene syntetiske materialer ikke. Meget syntetisk undertøj kan dog både transportere og absorbere, for eksempel ved at der væves uld ind i tøjets ydre lag.

Uld, som også i fugtig tilstand opsuger fugt og varmer, er også velegnet i det andet lag.

En bomuldsskjorte kan fungere her, da den er god til at opsuge fugt, men ikke hvis du sveder let eller meget og samtidig skal sove udendørs. Så køler bomulden dig for meget ned.

Tredje lag varmer

Det tredje lag er det, der varmer mest, og er ofte også det, du justerer varmen med. Du tager det på under lavintensiv aktivitet og ved hvile, og tager det af ved større anstrengelser. På den måde bevarer du kropsvarmen, når du står stille, og undgår at blive alt for varm og svedig, når du bevæger dig. Almindelige materialer i det tredje lag er fleece og uld.

Fleece er et syntetisk fiber, som er konstrueret porøst, så det er luftigt. Luften i materialet varmes af din kropsvarme, men materialet varmer ikke i sig selv. Fleecetøj er godt, når du ofte skifter mellem at bevæge dig og sidde stille. Fleece egner sig mindre godt, hvis du sidder stille i en længere periode.

En luftig uldtrøje kan ofte blive for varm under aktivitet, men under kolde pauser er den skøn at have på. Uldfibrene har varmende egenskaber i sig selv, hvilket indebærer, at den ikke er afhængig af overskudsvarme fra din krop for at holde på varmen. Uld er velegnet til isfiskeri, stille jagtpas og lange pauser udendørs på kolde og blæsende vinterdage.

Fjerde lag beskytter mod vind og vand

Det fjerde lag er det ydre beskyttende lag. Det skal i første omgang beskytte mod vind og nedbør. En anden vigtig opgave for det fjerde lag er en fungerende ventilation, som regulerer varmen. Det stiller krav til både helhed og detaljer i udførelse og funktionalitet.

Tøjet i det fjerde lag skal være rummeligt og beskytte følsomme dele af kroppen, såsom hoved, hals, håndled, talje og ankler. En traditionel anorak, eller et skalsæt med jakke og bukser, som beskytter mod vind, regn og sne, skal have en solid hætte. Den skal være lang og have funktionelle lukkemekanismer på forsiden, i kraven og omkring håndleddene. Den skal også have en snøre i taljen og i jakkens nedre kant. Ved at lette på lukkemekanismerne ventileres overskudsvarme væk. Du holder på varmen ved at lukke lukkemekanismerne.

Materiale i fjerde lag

De klassiske tøjstykker anorak og parka i forskellige bomuldsblandinger, nu om dage ofte blandet med syntetiske materialer, og det moderne skaltøj med vandtæt membran, eksempelvis Gore-Tex, har både sine fordele og ulemper.

Tæt vævet bomuld eller syntetisk materiale

Den traditionelle anorak fungerer bedst om vinteren, når der er tør kulde og vind. Den er blød og smidig og køler ikke så længe, den er tør. Anorakken slipper overskudsvarme ud, men den slipper også vand ind efter noget tid i fugtigt vejr. Denne type tøj fungerer godt, når det er mange minusgrader.

Syntetisk skaltøj med membran

Syntetisk skalmateriale, eksempelvis Gore-Tex, består av flere lag i forskellige materialer, som er lamineret mod hinanden, så de opleves som ét stof. Det er det mellemste lag, den såkaldte membran, som gør skalmaterialet vandtæt. Membranen har mikroskopiske huller, som slipper vanddamp ud, når du sveder. Derimod er hullerne for små til at slippe vanddråber igennem fra ydersiden. Flerlagsmaterialer klarer derfor væske bedre end bomuld og er brugbare hele året.

Det, der er en fordel i visse henseender, kan dog også blive en ulempe, hvilket mærkes tydeligst under ekstremt kolde og blæsende vinterdage. Kulden vil da let gøre, at kroppens overskudsvarme kondenseres, før det trænger ud gennem tøjet. Så kan der dannes kondens, nogle gange ligefrem is, på indersiden af skaltøjet. En måde at modvirke dette er, at du tager trøjen på udenpå skaltøjet. Så køles tøjet ikke ligeså meget, og kondenseringen på indersiden undgås. Men det allerbedste for at undgå problemer med skaltøj er at gå efter kvalitet. En god skaljakke og et par gode skalbukser er sammen med støvlerne noget af det vigtigste, du kan bruge penge på i dit friluftsliv.

Eventuelt femte lag, som giver ekstra isolering

Det femte lag er et forstærkningslag til pauser og når du sidder stille i længere tid. En dunjakke, vest eller tyk trøje kan være meget nyttig, hvis det er rigtigt koldt!

Kilde: Svenska Turistföreningen