Blank

Materialguide – få styr på materialerne:

Du ved formentlig godt, hvad akryl, bomuld og polyester er – men kender du Cordura, Thinsulate og Flourcarbon? Fællesnævneren for dem er, at det alle sammen er materialer, der anvendes flittigt i beklædning, fodtøj og alt øvrigt udstyr i Outdoor-kategorien. Mange af materialerne er særegne og udviklede til og af specifikke producenter. Hvilke dét er, kan du blive meget klogere på herunder. Her kan du læse om samtlige af de materialer, som du højst sandsynligt har stødt på eller kommer til at gøre i fremtiden. Det gælder alt fra materialernes fremstillingsmetode, sammensætning og ikke mindst hvilke egenskaber, der gør dem ideelle til tøj og udstyr i netop Outdoor-kategorien

Akryl:

Er en syntetisk fiber, og er ofte at finde i tøj. Akrylfibrene minder om uld, da de er bløde og varme, men det er også muligt at få akrylen til at efterligne andre fibre som bomuld og cashmere. Fordelen ved akryl er, at det er betydeligt billigere end de naturlige materialer. Ulempen er dog, at den for eksempel tager lidt af uldens opvarmningsevne. Akrylfibre er varmebestandige og kan tåle op til 200 grader Celcius. Den første akryl blev udviklet i 1941 af firmaet Dupont Corporation. Akrylfibrene er siden blevet kaldt Orlon, som er en betegnelse for tekstilstof af akryl.

Aluminium:

Aluminium er populært materiale at bruge til udendørsudstyr. Dette skyldes, at aluminium er holdbart og ikke vejer meget. Det er desuden et materiale, der leder varmen rigtigt godt, og det er derfor, at gryder og andet køkkenudstyr i mange tilfælde er fremstillet af aluminium. Det diskuteres heftigt, hvorvidt aluminium har en negativ indvirkning på helbredet. Det er, alt andet lige, ikke sundt at indtage aluminium, men det er der på den anden side heller ikke mange mennesker, der gør. Produktion af helt ny aluminium er noget, der kræver meget energi, hvorfor det er vigtigt, at man husker at genbruge det. Til sammenligning kræver det kun 5 procent af den samme mængde energi at genbruge aluminiummet.

Når det gælder aluminium, er anodiseret et udtryk, man ofte støder på. Udtrykket betegner en måde, hvorpå man kan skabe en type af aluminium, der er tykkere og stærkere end normalt. Anodiseringen skaber nemlig et oxidlag, der giver korrosionsbeskyttelse til aluminiummet, der dermed får øget slidstyrke og en dekorativ overflade. Selve processen foregår ved, at det pågældende aluminium dyppes i syre.

Aramid:

se Kevlar.

Bambus:

Naturmaterialet Bambus begyndte for alvor at dukke op i tøj for et par år siden. Det var i især i skjorter. Bambustøj er afkølende og giver en dejlig fornemmelse mod huden især på varme sommerdage. Som plante er bambus den i verden, der er den hurtigst voksende, og så er den let at dyrke uden pesticider. Når der dyrkes bambus, behøver det heller ikke så meget vand som bomuld gør. Det betyder, at bambus er, sæt ud fra et miljømæssigt perspektiv, et godt valg af materiale. Det er dog ikke alt med bambusdyrkelsen, der er helt miljøvenlig. Når de hårde, næsten træagtige fibre skal blødgøres, kræver det en mekanisk eller kemisk nedbrydning. Den sidstnævnte, der er den mest benyttede proces af de to, er ikke ligefrem god for miljø

Bomuld:

Et af de måske bedst kendte og mest anvendte materialer er bomuld. Faktisk produceres der omkring 22 millioner tons af det hvert året, hvilket blandt andet foregår i Indien, hvor det blevet dyrket i mere end 5.000 år. I sig selv er bomuld et rent, naturligt og miljøvenligt produkt – men problemet med det er, at den kræver enorme mængder af ferskvand. Man regner med, at der bliver brugt op til 29.000 liter ferskvand for hvert kilo bomuld, der produceres. Det bliver ikke meget bedre af, at de steder bomulden dyrkes, er områder, der i forvejen mangler ferskvand. Bomuldsplantagerne kræver også store mængder af kemikalier, der bruges til at reduceres skader fra insekter og ukrudt. Dét og dårlige arbejdsforhold er desværre en del af hverdagen for mange af dem, der arbejder på bomuldsplantagerne. Der dyrkes også økologisk bomuld.

Den økologiske produktion udgør desværre stadig en meget lille andel af den samlede globale produktion, men det går heldigvis den rigtige vej. Du kan bidrage til et bedre miljø ved at vælge tøj i økologisk bomuld fremfor den almindelige bomuld.h2>Canvas:Canvas er et meget kraftigt lærredsvævet stof, der har mange år på bagen. Det kraftige stof har nemlig eksisteret siden 1300-tallet. Dengang var canvas lavet af hamp, men i dag fremstilles det hovedsageligt af bomuld. Der findes dog også varianter i hør og i jute (en mindre kendt tekstilfiber). Canvas kaldes også for sejldug, og bruges også til at fremstille sejl.

Climashield:

Det er især i soveposer, sko, handsker og andet tøj, du kan finde Climashield, der er et isolerende polyestermateriale. Det findes i flere versioner alt afhængig af, hvor det anvendes. Det er en virksomhed af samme navn, der producerer Climashield, og de holder til i Clinton, Tennessee. Det er her, al produktion af Climashield foregår. Produktet Climashield består af hundrede tusinder lange og hele fibertråde af polyester, som er vævet sammen med luft imellem hver fibertråd. Det er med til at give Climshield særdeles gode termiske egenskaber. Det er et holdbart materialet, der vejer meget lidt. I og med hver enkel fiber er hel, dannes der heller ingen kuldebroer efter længere tids brug.

Climatic:

Climatic™ er et meget kraftigt materiale, der kan findes i flere konfektioner fra Häglöfs. Det er da også dem, der har udviklet og produceret materialet. Climatic™ er både holdbart, svedtransporterende og føles ikke mindst behageligt, når du har det på. Det består primært af 100 procent polyamid, der er syntetisk fiber, men der findes flere forskellige varianter af materialet. Sammensætningen afhænger af, hvad det skal bruges til. En blød og fleksibel variant af Climatic™ fås for eksempel, når polyamid blandes med elastan. Øvrige varianter af materialet hedder Climatic™ Mid, Climatic™ Rugged og Climatic™ Lite.

Coolmax:

Coolmax er et svedtransporterende materiale i polyester, som blev udviklet i midten af 1980’erne af det firma, der i dag hedder Invista. Bag produktet var ideen om, at man ville finde et materiale, der kunne holde brugeren, der bar det, tør under intens fysisk aktivitet. Fibertrådene, som Coolmax består af, er aflange og riflede, hvilket gør, at fugten transporteres mere effektivt og uden at stoffet rynker, krymper eller falmer. Takket være disse egenskaber bruges Coolmax flittigt i tøj af blandt andet bomuld, uld og i øvrige syntetiske klæder.

Cordura:

Cordura er varemærket for en samling af meget holdbare og bæredygtige tekstiler. Materialet blev udviklet i slutningen af 20’erne, og siden er der blevet videreudviklet på det. Cordura blev blandt andet brugt i dæk under Anden Verdenskrig. I dag er der en række forskellige versioner af Condura-stoffer, og der kommer stadig flere og flere. Den vigtigste ingrediens i Condura er nylon, men i visse tilfælde er der også blandet både bomuld og andre naturfibre i.

Cotpolmex:

Et andet meget stærkt materiale fås med Cotpolmex. Der er et robust bomuld/polyester-væv, der desuden er yderst åndbart. Cotpolmex bruges af den grund til fremstilling af telte, hvor materialets åndbarhed for alvor kommer til sin ret. Materialet kommer i to forskellige versioner – C og P – hvor C er den af de to, der giver den bedste formstabilitet og farveægthed.

Cutan Stretch:

Cutant Stretch er et PU-membran, som lamineres på tekstiler for at opnå total modstand mod fugt. Menbranen består af et utal af bittesmå porer. Disse lader dampen komme ud indefra, men holder samtidig vandet ude. Cutan Stretch er, som det fremgår af navnet, et meget elastisk strækstof, og er ligeledes helt fri fra flourocarbons. Du finder blandt andet Cutant Stretch i Klättermusens produktsortiment, hvor det er i to varianter: Cutan®Super Stretch og Cutan® Stretch.

Czone:

CZone™ er en membran, der er en kombination af fire forskellige lag. Det er et ydre materiale, der er vandtæt og ventilerende – men kan også agere foring og derfor isolere. CZone™ findes blandt andet i handskerne fra Hestra, hvor kombination af de forskellige lag betyder, at handskerne varmer og giver beskyttelse til dine hænder, når du har dem på.

Dermizax:

Med Dermizax får du en membran, der er 100 procent vind- og vandtæt. Disse egenskaber betyder, at Dermizax er helt ideelt at bruge i skaltøj. I modsætning til mange andre membraner består Dermizax ikke af micro-porer, men er i stedet hydrofilt. Det betyder helt konkret, at Dermizax-membranen tiltrækker vanddamp på indersiden. Dette presses hurtigt igennem og fordamper derefter på ydersiden. Da Dermizax ikke har nogen porer, der kan blive tilstoppet af snavs eller sved, kan membranen holde længere og bevarer sine egenskaber, selvom den bliver snavset. Med mere end 200 procents elasticitet er Dermizax-membran yderst fleksibel og kan strækkes op til dobbelt sin egen længde i fire retninger. Det gør, at materiale med Dermizax er meget behageligt at have på. Det kan herudover nævnes, at menbranen har et vandsøjletryk på 20.000 mm og en dampgennemtrængelighed på 4000 g/m2/24H.

Dri-Lex:

Når vi taler sko – det vil sige både såler, overdel og fodring – så er DRI-Lex® et af de mest almindelige materialer at anvende. DRI-Lex® er et teknisk syntetisk materiale, der har et væld af gode egenskaber. Nogle af de mest væsentlige er, at materialet kan transportere fugt væk. De kvalitetsfibre, som DRI-Lex® består af, gør DRI-lex® behageligt at have på, ligesom det har en dejlig struktur og et flot mønster.

Dryloft:

Dryloft er et modificeret GORE TEX-membran, der har den helt store fordel, at den er åndbart og desuden giver en helt optimal ventilation, der er helt vindtæt. Graden af vandtæt har måttet lide til fordel for vind-tætheden, der til gengæld er på 100 procent. Dryloft virker ved, at det støder vandet væk. Det, at Dryloft er vindtæt og har en usædvanlig god ventilationskapacitet, gør materialet yderst velegnet til brug i stoffer på soveposer og isolerende beklædning. Dryloft ventilerer op til dobbelt så meget som GORE TEX, men er dog kun tredjedel så vandtæt.

Dryskin:

Dryskin – eller Schoeller®, som det også kaldes – er et 2-lags væv, der er designet og udviklet til at passe i tøj, der skal bruges til intens, fysisk aktivitet. 2-lags-konstruktionen består af et lag mikrofiberstof og tykt yderstof. Mikrofiberstoffet udgør det indvendige stof, og har en god fugttransport. Yderstoffet er normalt polyamid, der har en fremragende holdbarhed. Stofferne kan tilpasses, alt afhængig af hvad det skal anvendes til. De materialer, der her bruges, er Cordura®, Lycra®, Coolmax®, microfiber, polyamid og polyester. Uanset hvilken kombination af materiale, der udgør det enkelte produkt, er Dryskin altid hurtigtørrende, åndbart, komfortabelt, vind- og vandafvisende, elastisk og ikke mindst meget holdbart.

Duracoat:

Duracoat er en betegnelse for en overfladebehandling, der er udviklet og bruges af Klättermusen. Behandlingen kan forbedre holdbarheden på det produkt, det bruges til. Duracoat-behandlingen kræver ikke flere lag eller sømme, hvis holdbarheden skal øges ekstra. Det betyder, at produktet ikke bliver meget tungere, da behandlingens effektivitet sparer dig for vægt.

Eco-Shell:

Fjällrävens skalmateriale hedder ECO-shell. Det er lavet af genbrugt polyester, hvorfor det er miljøvenligt. Det betyder også, at jakken kan genbruges, når den er slidt op og du færdig med at bruge den. På den måde reduceres både olieforbrug og affaldsbjerge. ECO-shell er desuden ventilerende, ligesom det er vand- og vindtæt samt helt fri for flourkarboner.

Elasthan:

Elasthan, der også kaldes Spandex, er en polyuretanfiber og bruges i tekstiler, hvor elasticiteten skal forbedres. Det er med til at udvide brugsmulighederne for stoffet, fordi det bliver mere smidigt samtidig med, at det holder formen. På vores breddegrader er det betegnelsen Elasthan, der primært bruges i daglig tale – men tager man over Atlanten kaldes stoffet mest Spandex. Øvrige handelsnavne er Lycra, Elaspan og Dorlastan.

Element (Bergans):

Det er det norske mærke Bergans, der står bag membranen Element, der er fuldsyntetisk. Element udmærker sig ved at være fugttransporterende samt både vind- og vandtæt. Disse egenskaber betyder, at det er yderst velegnet i tøj, der skal bruges til aktiviteter, hvor intensiteten er moderat eller høj. Element har et vandsøjletryk på 6.000 mm og en åndbarhed på 6.000 g/m2/24H.
Bergans’ membran findes også i en forstærket model, nemlig Element Active, der har vandsøjletryk på 10.000 mm og en åndbarhed på 10.000 g/m2/24H.

Epic:

Epic er en behandlingsteknologi, der er designet og udviklet af amerikanske Newtec. Selve teknologien går ud på, at tekstilstoffer behandles med silikone, hvorved de bliver mere modstandsdygtige overfor vind, fugt og snavs. Det, som Epic især udmærker sig ved, er, at det er stoffet i sig selv, der bliver indkapslet. Det er altså ikke kun udenpå, at stoffet får en beskyttende finish. Dette betyder konkret, at vævningen har mere slidstyrke, og at behandlingen holder – selv efter utallige vaske. Epic kan findes i både bomuld og syntetiske stoffer.

EVA:

Ethen-Vinylacetat, der kaldes EVA i daglig tale, er et plastmateriale, som du kan finde i mange produkter indenfor Outdoor-kategorien. Det gælder for eksempel sko, liggelunderlag, støvler og rygsække. Når EVA anvendes i fodtøj, er det primært på grund af materialets dæmpende effekt. Det effektive plastmateriale består af Vinyl Acetat og Ethen, hvor andelen af Vinyl Acetat varierer mellem 10 og 40 procent. EVA har masser af gode genskaber, herunder slid-resistens, modstandsdygtighed overfor lave temperaturer samt overfor revner og brydningspunkter og ingen lugt, Herudover absorberer EVA ikke vand i så høj en grad.

eVent:

eVent er en membran, der bruges i tøj, sko og udstyr. Membranen er helt vand- og vindtæt, og består af utal af bittesmå porer, som udlufter damp, men som samtidig holder dig og dit grej tørt. I modsætning til andre PU-membraner, hvor dampen frigøres gennem to trin via diffusion, kan eVent håndtere dette i ét trin. Dette kaldes DirectVenting™ Techology. Det er en effektiv proces, når damfrigørelsen kun foregår i ét trin, og så minimeres risikoen ligeledes for, at du bliver våd indvendigt.

Fiberfill:

Et isolerende materiale får du med Fiberfell, der består af 100 procent polyester. Fiberfill kan findes mange steder, herunder i foret til handsker og vanter fra varemærket Hestra, der kommer fra Småland i Sverige.

Filt:

Et af de mere kendte tekstilmaterialer er filt, der næsten altid består af uld og som fremstilles mekanisk. Filten vaskes og behandles således, at det får en anden struktur end almindelig uld. I processen drejes ulden 90 grader frem og tilbage, hvilket skaber et mønster af risting, der giver materialet dets struktur. Filt kan ligeledes fremstilles, så det består af både uld og syntetiske materialer – men skal dog indeholde mindst 30 procent uld. Gør den ikke det, kan filten ikke holdes sammen.

FlashDry:

FlashDry™ er designet og udviklet af The North Face. Det er en teknologi – snarere end et materiale – hvor mikroskopiske små og porøse partikler føjes til et stof eller lamineres på en membran for at fremskynde materialets evne til at frastøde fugt og holde dig tør. FlashDry omslutter fibrene i stoffet permanent, hvorfor de aldrig vil blive slidt af eller vasket ud. Spørger du The North Face selv, vil de sige, at det er en af de mest effektive teknologier på markedet. FlashDry fås i forskellige varianter alt afhængig af, hvilken aktivitet den pågældende beklædningsgenstand er beregnet til.

Fleece:

De fleste kender formentligt fleece, der er et syntetisk materiale, som i de fleste tilfælde er fremstillet af 100 procent polyester. Fleece har mange ligheder med uld, men vejer dog meget mindre. Det er et elastisk, blødt og varmt materiale – og så udmærker fleece sig desuden ved, at det er meget let at vaske. Fleece bevarer mange af sine varmende egenskaber, når det vådt og så har det desuden en god åndbarhed. Du skal dog være opmærksom på, at fleece er overfølsomt overfor ekstreme varme, ligesom det ikke bør tørres i tørretumbleren. I modsætning til uld, der ikke er brandfarligt, antændes fleece meget let – men kan dog behandles, så det bliver brandhæmmende. For fleece gælder det, at jo højere kvaliteten er, jo mindre nulrer det.

Fluorcarbon:

Flourcarbon er en samlebetegnelse for en række stoffer, der med vind- og vandafvisende egenskaber gør dem yderst velegnede til brug i produkter i Outdoor-kategorien. Stofferne har dog visse ulemper. Et af de måske væsentligste er, at visse kemiske stoffer, der er optræder i forbindelse med flourcarbon-stofferne, kan ophobes i kroppen i lang tid. Stofferne er desuden mistænkte for at påvirke reproduktion og hormonproduktion.

G-1000:

Fjällrävens eget stof G1000 er et stof bestående af en bomuld- og polyesterblanding, der er vokset med Grønlandsvoks. Med denne kombination fås et stof, der er både holdbart og slidstærkt. Et af de store fordele ved netop G1000 – og voksprodukter i al almindelighed – er, at du kan tilpasse tøjet lige, som du ønsker det. Hvis du behandler dit tøj med mere voks, får du et tættere stof, der kan modstå regn og vind bedre, ligesom øget levetid også er en gevinst. Når der er mindre voks, vil stoffet blive mere ventilerende og resultere i, at beklædning bliver køligere. G1000 har mange år på bagen – det blev nemlig udviklet tilbage i 60’erne af Åke Nordin, der er grundlægger af Fjällräven. Stoffet er dagen i dag stadig en succes, og der findes nu fem forskellige typer af G1000.

Gore-Tex:

GORE TEX® er efterhånden blevet et begreb, der bruges om næsten alle membraner på markedet – men det er faktisk ikke korrekt. GORE TEX® er nemlig produktnavnet på en helt særlig membran, der er designet og udviklet af WL Gore & Associates, Inc. Membranen er lavet af ekspanderet polytetrafluorethylen med bittesmå porer (1,4 mia/cm2) og frigiver damp, men er stadig åndbar. Den er også olie-afvisende, således snavs og salte ikke tilstopper porerne. GORE TEX® lamineres på indersiden af den ydre skal (for eksempel på en jakke) og beskyttes derefter af en foring. For at kunne passe til så mange forskellige typer tøj og aktiviteter så muligt, har WL Gore & Associates, Inc. udviklet flere membraner, der har forskellige egenskaber.

Heatseeker:

Heatseeker er en patenteret syntetisk isolering fra The North Face, der ikke meget i sig selv, men har meget gode varmeegenskaber. Isoleringen er desuden meget holdbar og kan let komprimeres, hvorfor Heatseeker er yderst velegnet til brug i vintersko og andre produkter, der skal bruges, når det er koldt.

Hør:

Det mere eller mindre velkendte stof hør, der på latin hedder Linum Usitatissimum, kommer fra planten hør. Denne kan man væve stof af, og af den grund kan man sige, at materialet er ganske naturligt. Når hør produceres, er miljøvirkningerne i fremstillingen ikke store – men til gengæld er arbejdsprocessen i hørproduktionen meget lang og krævende. Færdigvævet hør kaldes også linned. Dét er måske ikke dét stof, der anvendes mest til produkter i Outdoor-kategorien, men bruges dog i visse beklædningsdele, er beregnet til sommerbrug. At hørstoffet ikke anvendes så hyppigt til netop Outdoor-produkter skyldes især, at det har en høj sugeevne og derfor ikke tørrer så hurtigt, som syntetiske materialer gør. Stoffet er til gengæld skånsomt på kroppen, hvorfor det blandt andet er behageligt at rejse i.

Kashmir:

Den eksklusive uldtype kashmir (også kaldet cashmere og kashmere) kommer primær fra Capra Hircus Lanige, det betegnes som Kashmirgeder. Men kan også komme fra andre arter med uldfibre, der minder om dem, kashmirulden har. Kashmirgederne stammer egentlig fra Indien, nærmere betegnet Kashmir-regionen, der ligger i det nordlige Indien. Den dag i dag kommer det meste kashmiruld dog fra Mongoliet eller Indre Mongoliet i Kina. Dette gør sig gældende for langt de fleste uldtyper. Uldfibrene er ekstremt tynde og fine, ligesom de er meget glansfulde – og så kan det desuden nævnes, at kvalitetskashmir er taget fra gedens hals og maveregionen. Kashmirproduktion har dog, set fra et miljøperspektiv, en del vanskeligheder. Dette kommer især til udtryk i de områder, hvor kashmirgederne holder til. Gederne hiver blandt andet græsset op ved rødderne, når de græsser. Det medfører, at det øverste lag af jord forsvinder i de områder, hvor der er store bestande af geder, og græsarealer i sidste ende kan blive til ørken.

Keprotec:

Keprotech – eller Schoeller®, som det snarere kaldes – er et syntetisk materiale. Det er fremstillet af en form for syntetiske fibre. Aramid-fibre, der har en høj trækstyrke, er desuden vævet i, således materialet får en fremragende slidstyrke. Keprotech blev primært udviklet til brug i motorcykelsporten, men siden har brugen af materialet skiftet kontekst. Det bruges nu til mange flere ting, hvilket blandt andet gælder i sko, støvler og i tøj til udendørs brug. Keprotech findes i forskellige former, herunder Kevlar og Cordura.

Kerlon:

Kerlon er et stof, der findes i telte fra Hillberg, og det findes i fire forskellige varianter: 1800, SP, 1200 og 1000. Forskellen på stofferne skal findes i rivestyrke og vægt, der varierer fra variant til variant. Samtlige af dem er fremstillet af dobbeltsidet silicone, der er belagt med ripstop nylon. Kerlon-stoffet betragtes som et af absolut bedste teltstoffer på markedet.

Kevlar:

Med Kevlar har du en syntetisk fiber, hvis fabriksnavn er Para-Aramid-fiber. Den findes normalt ikke i Outdoorgreh, men kan dog findes hos nogle mærker. Det gælder for eksempel Klättermusen. Kevlar er fem gange så vægtholdbart som stål, men vejer på trods heraf meget lidt. Af denne grund er Kevlar-fiberen derfor velegnet at bruge til forstærkning i tøj.

Lycra:

Det elastiske stof Lycra er egentlig blot et andet navn for Elasthan og Spandex, da det har samme egenskaber som de to. Navnet Lycra er dog et registreret varemærke hos det selskab, der hedder Invista.

Membrain:

Membrain er en PU-membran, der produceres af Outdoor-mærket Marmot sammen med Toray Industries. Selve membranen er lamineret til stoffet, og på både soveposer og tøj fra Marmot, er det en 2-lags-variant, der er tale om. Membrain udmærker sig ved, at den er helt vandtæt, har en god åndbarhed og desuden er slidstærk. Det kan herudover nævnes, har en hydrofil karakter, hvormed den nedkølende effekt, der ofte dannes, når kondens bliver til damp, reduceres.

Mesh:

Egentlig er mesh slet ikke et materiale, men en definition for stof og lignende materialer, der har tætliggende huller. Materialer i mesh-form findes i mange forskellige produkter og desuden flere steder herpå. Det gælder for eksempel i lommer på jakker og pakkeposer. Fælles for brugen af det er, at det primært anvendes de steder, hvor der behov for luftcirkulation.

Micro Travel (MT):

Micro Travel er et relativt let stofmateriale, der er næsten krølfrit. Tekstilet består af mikropolyami og bomuld, og så er det designet og udviklet af Fjällräven, hvorfor det er i produkterne herfra, du kan finde det. Det gælder primært produkterne i rejsekategorien. Grunden hertil skal her findes i, at Micro Travel er holdbart, afkølende og blødt.

Microfiber:

Microfiber er, som det fremgår af navnet, bittesmå fibre, der er meget tynde. Fibrene er faktisk tyndere end et menneskehår, der er blevet delt 16 gange. Microfiber er helt syntetisk – fremstillet af enten polyester eller nylon – og har normalt en trekantet form. Dette kaldes en split-fiber. Mellem disse fibres skabes der en masse luft, hvilket er med til at give microfibrene sine fremragende sugeevne og til evne til at fastholde snavs. Vægten af en fiber angives ofte i denier. Grænsen for microfiber er 0,9 denier, og det betyder, at 9000 meter af fiber vejer mindre end 1 gram. På grund af microfibrenes sugeevne bruges de ofte i håndklæder, hvor man ønsker, at produktet skal have den mindst mulige vægt.

Modal:

En anden type fiber får du med modal-fibrene, der er en rayonfiber. Den betegnelse er et udtryk for, at fibrene er kunstfibre, der er skabt af cellulose. Modal har lignende egenskaber som viskose – men har dog en højere brudstyrke i både våde og tørre forhold. Materialet findes, som det også gælder microfiber, ofte i håndklæder, hvilket skyldes fibrenes blødhed og høje absorptionsevne.

Neopren:

Neopren er en type af syntetisk gummi, der har gode, isolerende egenskaber. Det er et materiale, der er mange anvendelsesmuligheder – men det er primært i våddragter og andet dykkerudstyr, neopren kan findes.

Nylon:

Nylon tør i den grad siges at være et stof, der har mange år på bagen. Det tog faktisk syv år for Wallace Carothers at komme frem til det nylon-produkt, vi kender i dag. Vand, luft og kul er blandt de råmaterialer, der kræves, når der skal produceres nylon – en syntetisk fiber, der ligner silke. Nylon har anvendelige egenskaber som god elasticitet og lang holdbarhed, og det er dem, der gør, at nylon ofte forekommer i Outdoor-produkter.

Pittard-læder:

Pittard er en britisk virksomhed, der siden 1925 har specialiseret sig i at garve læder, hvilket de har forskellige metoder til. Der er mange gode grunde til at garve læder – det øger for eksempel holdbarhed, ligesom læderet bliver mere vandtæt. Når du har at gøre med Pittard-læder, er det altså ikke en speciel type læder, der er tale om, men en form for læderbehandling.

Polyester:

De fleste kender formentligt polyester, der er det andet vigtigste stof efter bomuld, og som bruges til et utal af ting. Det gælder for eksempel bådbygning, sodavandsflasker og alt herimellem. Når det gælder brug af polyester i Outdoor-kategorien, er det hovedsageligt i tekstiler, at polyesteren anvendes. Dette i form af polyesterfiber, hvilket skyldes, at disse fibre er meget gode til at transportere fugt og samtidig bevare varmen. Af den årsag er fleecemateriale næsten udelukkende lavet af polyester.

Polyethylen:

Næsten alle kommer i kontakt med Polyethylen, der da også er den mest anvendte type af plast. Polyethylen, der forkortes PE, kan blandt andet findes i legetøj, flasker og allermest i emballage. Plastmaterialets største fordele er, at den er let, holdbar og desuden let at forme. Man skelner typisk imellem to typer, man snakker om Polyethylen: HDPE og LDPE. Hvor førstnævnte (HDPE) er en forkortelse for HighDensity, og bruges til ting, der skal være holdbare – det gælder for eksempel dunke og lejetøj – er LDPE en forkortelse for LowDensity. Dette bruges til bløde plastelementer som poser og sække. Som det også gælder de fleste andre plasttyper, er PE fremstillet af olie eller naturgas. En anden nævneværdig fordel ved PE er, at det er genanvendeligt, hvorfor det kan bruges til at lave nye produkter.

Polypropylen:

Polyproprylen er en plasttype, der er meget lig polyethylen. Det kan for eksempel også genbruges. De to plasttyper adskiller sig dog ved, at polyproprylen kan modstå varme noget bedre end PE, og er herudover lidt stivere i det. Polypropylen er typisk at finde i flasker, dåser og reb.

Polyurethan:

Polyurethan (også kaldet PU) er et syntetisk materiale, der kan fremstilles – og bruges – i mange former. Det gælder både i sej, fast og flydende form samt skumform. PU-belægninger, hvor et givet materiale er pålagt et eller flere lag polyurethan, er almindelige indenfor kategorien af Outdoor-produkter. Det kunne for eksempel være på nylon. Resultatet med denne belægning bliver, at vandmodstanden og holdbarheden øges på det givne stof.

Primaloft:

Primaloft blev oprindeligt produceret på bestilling i begyndelsen af 80’erne. Det var den amerikanske hær, der bestilte produktet og formålet med det var, at det skulle være et syntetisk alternativ til det gåsedun, der i forvejen var i deres soveposer og tøj. Den helt store udfordring for producentenvar, at isoleringen skulle være så tæt på dun som muligt – og med dunets fordelagtige egenskaber såsom en lav vægt samt varmende og kompressionsmæssige funktioner. Hvad den nye isoleringsform skulle gøre bedre end dun var, at det skulle kunne opretholde den termiske ydeevne, selv hvis det blev vådt. I 1989 kom den første beklædningsgenstand med det nyudviklede fyld, og i 2010 blev Primaloft Bluesign et certificeret varemærke. På nuværende tidspunkt er der syv forskellige varianter af Primaloft. Fælles for langt størstedelen af dem er, at de består af 100 procent polyester, men kan dog også findes som en blanding af 45 procent polyester og 55 procent uld.

PVC:

En anden almindelig plasttype er PVC, der blev opfundet i 30’erne og siden da har været udbredt i byggebranchen. Det gælder for eksempel til rør, hylstre til elkabler og kompositvinduer. PVC, der egentligt står for Polyvinchlorid, kan også findes i tekstilindustrien, hvor det bruges som belægning på stof. Materialet er i sig selv relativt stift, hvorfor det skal tilsættes et blødgørende middel, når det skal anvendes på for eksempel. En PVC-jakke vil blive stivere og stivere med årene.

Quickdry:

QuickDry™ er et syntetisk materiale, der er udviklet og produceret af F.O.V. i Borås i Sverige, og som er designet til at give maksimalt komfort i tøj, som bæres under høj intensitet. Materialets evne til at transportere fugt er god, ligesom det tørrer hurtigt. QuickDry er holdbart og ligeledes imprægneret, så det er vandafvisende. Herudover kan det nævnes, at QuickDry er godkendt i henhold til Øko-Tex Standar 100.

Schoeller:

choeller er et schweizisk firma, der fremstiller funktionelle tekstiler, og mange af vores mærker har firmaet som leverandør af materiale til deres beklædningsdele. Det gælder for eksempel bukser. Schoeller leverer alt fra tyndt strækstof til stofer, der er Kevlar-forstærkede.

Silke:

På listen over eksklusive stoffer finder du også silke, der er et rent og naturligt materiale. Silke kommer fra de fibre, der danner trådene omkring pupperne af silkesommerfuglenes larver. Materialet har meget fine egenskaber, der gør den udmærket til sengetøj. Det skyldes blandt dets naturligt varmeregulerende evner; silke varmer, når det er koldt, og virker afkølende, når det er varmt. Silke lader også fugt passere igennem, uden at det er bundet i materialet. Silkefiberen er naturlig glat, hvilket medfører, at også snavs og bakterier har svært ved at blive fanget i stoffet. Når det kommer til afrensning af silke, gælder det, at det i udgangspunktet er nok at lufte det. Hvad varianter angår, findes der mange forskellige kvaliteter – og det afhænger af, hvilken slags larve, der anvendes. Morbærsommerfuglen anses for at levere den bedste kvalitet.

Smarting:

Smarting er et meget stærkt stof, der er fremstillet af snoet bomuldsgarn eller en polyester- og bomuldsblanding. Stoffet er dybest set det samme som lærred og har de samme anvendelsesmuligheder, herunder i sko, sejl og tasker.

Spirafill:

Spiralfill er et syntetisk isoleringsmateriale, der er produceret af Marmott. Materialet er varemærket produkterne herfra. Spiralfill består af en blanding af store, hule spiralfibre, der giver volumen, og små polyesterfibre, der varmer og giver blødhed. Dette giver en god kombination af lav vægt og varme, og det er derfor, at materialet er velegnet til isolering.

Stål:

Det er hovedsageligt jern, der udgør den primære ingrediens i stål – men i nogle tilfælde er kul også inkluderet dog i varierende mængder. Det er mængden kulstof, der bestemmer det endelige produkt; et stål med meget kulstof kan derfor gøres stærk, hård og elastisk, men kan også blive også mere skør. En af de største fordele ved stål er, at det er relativt billigt – men til gengæld må man med stål gå på kompromis på vægten, da denne er temmelig høj. Det moderne stål som vi kender det i dag, indeholder mange andre stoffer, der har forskellige egenskaber alt afhængig, hvad stålet til anvendes til. Det kan for eksempel her nævnes, at man ved at tilsætte krom i stålet, får en variant, der er rust-resistent. Der er flere forskellige måder at klassificere stål på. Et af dem er med forkortelsen HRC, der siger noget om, hvor hårdt materialet er. HRC-værdien hos stål ligger normalt imellem 50-67. Ved HRC-klassifikationen gælder det, at jo højere et tal, jo hårdere er materialet.

Thinsulate:

Thinsulate er syntetisk isoleringsmateriale, der er udviklet og produceret af 3M Company i samarbejde med Nasa. Da materialet blev udviklet, var det i sin tid med rumdragter for øje – Thinsulate skulle nemlig fungere som isolering til rumdragter, der skulle være tynde og ikke fyldte meget, men som alligevel varmede. De patenterede mikrofibre, der udgør Thinsulate-isoleringen, har hver især en diameter på mindre end 10 kubikmeter. Thinsulate isolerer også, når det udsættes for fugt, hvilket skyldes, at fibrene ikke under én procent af den. Der findes flere forskellige typer af Thinsulate, og så er tykkelsen også noget, der varierer. Isoleringsmaterialet findes i massevis af produkter, herunder handsker, sko og ikke mindst jakker.

Titanium (Titan):

Det var tilbage i 1791, at Willam Gregor, der var præst og hobbykemiker, opdagede metalstoffet Titanium. Det er en metaltype, der har mange brugbare egenskaber, herunder en vægt, der er 45 procent lettere end stål. Til trods for den relativt lave vægt, er Titanium helt lige så stærkt som almindeligt stål, og man kan med rette tale om, at Titanium har en overlegen kombination af styrke og vægt. Titanium er dog 60 procent tungere end aluminium, men er med sin styrke alligevel yderst velegnet at bruge i gryder, da gryderne derfor kan laves meget tynde. Resultat bliver tynde, men meget stærke gryder. Hvad der dog er en stor ulempe ved netop Titanium er, at det er et meget dyrt materiale i forhold til aluminium. Dette skyldes blandt andet, at Titanium-produktionen til stadighed er noget usmidig; metallet skal nemlig udviklet i et vakuum, og det er selvsagt en dyr fremstillingsmetode.

Traillix:

Traillix er en betegnelse for ikke bare én, men tre stoffer, som du kan finde i Tentipi Light-serien. De hedder henholdsvis P, B og C. P er et meget let nylonstof, der er silicone-overtrukket på begge sider. Det er også UV-beskyttet, og så kan det sidst nævnes, at P-stoffet er grønt og desuden ikke er ventilerende. B derimod, er er forstærket polyamid, men er ligesom P også UV-beskyttet og dobbeltsidet silicone-overtrukket. Farven på B-stoffet er rustrød og så er B ikke ventilerende. Sidst er der C, der er den enkleste af de tre stoffer. C er fremstillet af nylon, PU-belagt og grå i farven. C er heller ikke ventilerende.

Uld:

Når vi snakker materialer, der bruges for deres varmende egenskaber, kommer vi næppe udenom uld. Uld er et naturmateriale, som vi bruger i høj stil i undertøj og strømper, der skal være ekstra varme. Uldens varmende egenskaber kommer fra uldfibrene, der binder luft og er meget isolerende. Herudover har de meget gode sventransporterende egenskaber, hvorfor de kan holde huden tør – og selv når ulden er fugtig, kan den varme. En anden af uldens mange fordele er, at uld som sådan ikke lugter. Det er noget, de syntetiske stoffer ikke kan sige sig fri for. At uld ikke lugter, skyldes at det keratin-protein, der er i alt uld, nedbryder de luftforårsagede bakterier fra huden. I modsætning til hvad mange måske tror, så er uld faktisk ikke uegnet at bruge om sommeren. Du kan prøve selv og tage et par uldsokker på, når det varmt uden for – så vil du måske blive overrasket over, hvor afkølede dine fødder vil være. En klar ulempe, som nogle desværre mærker ved uld, er, at det kan klø. Hvis du normalvis oplever, at den uld du ifører dig, klør, kan du prøve at udskifte det almindelige uld med Merinould. Denne uldtype har nemlig en finere og blødere kvalitet.

Vinylon:

Vinyl er en syntetisk fiber, der har flere egenskaber svarende til de naturlige fibre. Et af dens fordele er, at den, ligesom det gælder de naturlige fibre, svulmer op, når den bliver våd. Dette er med til at gøre den helt vandtæt. Vinylon er desuden yderst holdbart. Du kan finde Vinylon i en del produkter, herunder hos Fjällräven, hvis bestseller Kånken er lavet af Vinolyn.

Du surfer netop nu i inkognitotilstand og kan ikke gemme dine personlige favoritter,. For at kunne buge denne funktion, aflut inkognitotilstand og besøg vores webshop på nyt. Luk!