Merinould – din guide

Det er svært at komme uden om uld, når man taler om materialer, der varmer. Det er noget nær det varmeste, du kan iføre dig fra naturens side, og så findes det i flere udgaver, der har forskellige egenskaber. Et af de fineste af slagsen er Merinould. Den bløde Merinould klør ikke, og så er det desuden både termoregulerende og naturligt antibakteriel. Du kan læse meget mere om den fine uldtype her og hvad den er god til.

Merinofår fra Spanien

I dag er der omkring en milliard får i verden, og disse er fordelt på mere end 200 racer. Fårene findes blandt andet i Australien og New Zealand, der er de lande i verden, hvor der opdrættes flest får. De mest almindelige racer er her Lincoln og Merino. Den uld, som kommer fra sidstnævnte, nemlig merinofårene, har meget fine fibre og ser krøllet ud. Merinofår-racen har kunnet spores til Nordafrika, og man mener, at den kom til Spanien i 1100-tallet. Handel med den bløde, fine merinould var signifikant for Spanien, da de i århundreder kontrollerede uldmarkedet og lang tid var det faktisk forbudt at eksportere merinofår. Selve navnet til fårene har også sin herkomst fra Spanien, hvor de i løbet af 1400-tallet blev opkaldt efter de kongelige får-inspektører, de såkaldte ”Merinos”.

Uldens mange kvaliteter

At uld isolerer så godt, skyldes dens unikke egenskaber: uldens fibre indeholder luft, fibrenes krusede form, den skællede overflade, uldfibrenes binding af fedt (lanolin) og så er uldfibre rigtig gode til at absorbere fugt.

Kruset struktur
Uldfibrene har en kruset struktur, der binder store mængder af luft. Denne luft reducerer varmen i materialet, så ulden dermed får en isolerende effekt mod både varme og kulde. Merinoulden har en øget mængde af krusninger – faktisk op til 40 krusninger per centimeter – og det er med til at give en høj grad af isolering. De mange krusninger i fibrene betyder også, at der er færre kontaktpunkter imellem materialet og huden, hvilket er en fordel, når det kommer til at binde luft.

Hygroskopiske egenskaber
Uld er hygroskopisk, hvilket betyder, at det tilpasser sin fugtabsorption til omgivelserne. En øget luftfugtighed vil altså øge fibrenes fugtighed. Uld kan holde fugt inde og mellem fibrene sammenlignet med syntetiske fibre, der kun enten kan holde fugt i eller mellem fibrene. Under øget aktivitet eller forhøjet temperatur i omgivelserne producerer kroppen sved for at køle sig selv af og fugtniveauet øges. Luften, der er bundet omkring ulden, får større termisk ledningsevne og uldens isolerende effekt reduceres. Jo mere tør luft i hullerne, jo mere isolerende bliver ulden. Det vil med andre ord sige, at graden af isolation tilpasser sig kroppens temperatur og fugtighed.

Uldfibrenes protein-kerne har herudover en vandafvisende skat, der forhindrer, at væsker trænger igennem fibrene. Når luftfugtigheden er højere indenfor end udenfor ulden, arbejder ulden for at absorbere fugt og transportere den gennem materialet, indtil der opstår en balance på begge sider. Da fugtigheden transporteres til ydersiden af stoffet, øger varmeisoleringen og du holder varmen.

Høj absorptionsvarme
Den varme, der genereres af en tekstil under fugtoptagelse, kaldes absorptionsvarme. Energi frigives, når vandmolekyler bremses, når de går ind i fiberen. Det gør, at du føler dig varm, selvom tøjet bliver vådt. Uld har en meget høj absorptionsvarme og kan absorbere op til 30% af sin vægt, uden at føles våd eller miste sin form.

Klør ulden?

Oplever du, at ulden klør? Uldfibrenes overflade er dækket med små skæl, der gør, at tøj i uld kan filtre sig, når du vasker det. Disse skæl kan fjernes ved, at du behandler ulden, og herefter kan den vaskes i vaskemaskine. Mikron-tallet anvendes som kvalitetskriterium, og det er det tal, der angiver fiberen tykkelse i tusindedele af en millimeter. Her gælder det, at den fine uld er mellem 17 og 23 mikron. Når uld opfattes som kradsende og kløende, er det fordi, der er grove fibre i ulden, som ikke viger tilbage fra huden men stikker ind mod den. Det er også af denne grund, at det er uldfibrenes finhed, der afgør, hvor blød og rar ulden føles på huden. Grove fibre, der har et mikron-tal på over 28, vil opleves kradsende af de fleste mennesker.

Gode vaskeråd til uld

Du ved formentlig allerede godt, at det bestemt ikke er uvæsentligt, hvordan du vasker ulden. Den forkerte vaskemetode kan kort sagt betyde, at dit uldtøj er ødelagt. For at passe på og få dit uldtøj til at holde så længe som muligt, er det derfor en rigtig god ide, at du sætter dig ind i, hvordan det optimalt skal vaskes. Hvordan dét er, kan du blive meget klogere på i det følgende.

Vask ikke ofte
Faktisk er det tilrådeligt, at du ikke vasker dit uldtøj tit. Beklædningsdele i uld behøver nemlig ikke at blive vasket ofte, og ofte er det nok at lufte tøjet i fugtigt vejr. Det skyldes, at fugten som passerer gennem tøjet, fjerner smudspartikler og lugt.

Ulden forbliver tør
På andre tekstiler vil fugt på overfladen fremme bakterievækst, men det er ikke tilfældet med uld. Uldfibrenes overflade forbliver nemlig relativ tør. Dette skyldes, at uldfibrenes kerne kan absorbere store mængder af vanddamp, mens skallen af fiberen frastøder væsker.

Selvrensende effekt
Kernen i uldfiber består af to typer af celler, som absorberer forskellige mængder fugt, hvilket gør, at den ene svulmer mere end den anden. Dette betyder, at de er i konstant friktionsmæssig bevægelse mod hinanden. Denne funktion opretter en mekanisk selvrensende effekt.

Du surfer netop nu i inkognitotilstand og kan ikke gemme dine personlige favoritter,. For at kunne buge denne funktion, aflut inkognitotilstand og besøg vores webshop på nyt. Luk!