Tips til vandring

Vandring er nemt - et par sko, egnet tøj og eventuelt en rygsæk er alt, hvad du behøver. At gå er en god måde at opdage nye områder, nært og fjernt. Det er en aktivitet, som de fleste behersker og kan føle sig tryg ved. Desuden er det socialt og giver plads til snak og samvær. Her er nogle tips, der gør din vandring endnu sjovere.

Udstyr

Det rette udstyr gør en forskel, i særdeleshed på fjeldet. Tøjet skal fungere i forskellige vejrtyper. Gå efter alsidigt tøj, som beskytter mod vind, ventilerer, tørrer hurtigt og varmer. Vælg gerne tyndt softshell-tøj eller tæt bomulds- eller syntetisk stof som for eksempel Fjällrävens G1000 eller lignende. Almindeligt bomuldstøj, som t-shirt og jeans er direkte uegnet, da det er en evighed om at tørre, hvis det bliver vådt af sved eller regn.

Rygsækken skal være tilpasset til dig. Afprøv ryglængde og bærebælte grundigt, også med oppakning. Som kvinde er det værd at kigge lidt ekstra på kvindemodellerne, som har kortere ryg, tilpassede skulderremme og bærebælte. En rygsæk til dagsturen bør være på 30 - 50 liter. Til den længere vandretur og teltturen kræves rygsække på 60 liter og opefter.

Den lave støvlemode fra Europa er nu om dage mere eller mindre praksis også i Sverige. En lav støvle er let, fleksibel og alsidig. Når oppakningen bliver tungere og terrænet bliver hårdt, er der dog ofte behov for en højere støvle, som giver mere støtte til foden. Kvinder har smallere fødder og bredere læg og bør kigge på kvindemodeller med smallere læst og bredere skaft.

Du finder flere tips til udstyr her.

Overnatning

Telt er selvfølgelig den ultimative frihed. At bo præcis, hvor det passer dig. Husk at fjeldet stiller højere krav til dit telt, end en vandretur i et lavtliggende landområde gør. Vælg gerne lidt ekstra plads. Er I to, så vælg et tremandstelt. Den ekstra vægt får I igen i komfort.

Du finder flere telttips her.

Bor du i en fjeldhytte har du ikke brug for en sovepose, men bare en lagenpose. Der er tæpper og puder i hytterne. Ørepropper er som regel en god idé. Trætte fjeldvandrere sover tungt og snorker højt.

Let er rigtigt

Et amerikansk studie peger på, at vandrestrækningen kan tredobles, hvis oppakningens vægt halveres. Spar vægt ved at mindske volumen på store ting, ikke ved at efterlade bekvemmeligheder hjemme. Prøv at spare vægt på telt, rygsæk, sovepose, køkken og liggeunderlag. Undlad at tage ekstra tøj med. Gå ikke på kompromis med regnbeskyttelse. Gå efter et godt og gerne let sæt kvalitetsregntøj.

Vi har ofte en tendens til at sætte lighedstegn mellem sikkerhed og en rygsæk, der er fyldt til randen. Hvilket sjældent er sandt. Med lettere oppakning kan vi klare mere, holde os klare i hovedet og bevæge os hurtigere. Din erfaring sætter grænser for, hvad der er uundværligt og hvad der kan undværes. Noter dig efter turen, hvad du virkelig bruger, og lad næste gang de ting, som ikke kom ud af rygsækken, blive hjemme.

Rutine og orden er A og O. Hver ting har sin plads. Det gælder både rygsækken og garderoben. Ligger dine udendørsting på samme sted, bliver risikoen for at glemme noget vigtigt mindre. Brug pakkeposer. Tingene skal ligge i rygsækken, ikke hænge udenpå, hvor der er risiko for at tabe dem

Med en rygsæk på 15 - 20 kilo går vi tre til fem kilometer i timen. Det vil sige, at en kilometer tager mellem 12 og 20 minutter. Går vejen opad, tager hver hundrede højdemeter yderligere mindst ti minutter ekstra. En tungere rygsæk reducerer hastigheden betydeligt, primært fordi behovet for hvile stiger.

Sådan skal du gå

Følg højdekurver i terræn uden stier. For eksempel bør man på det nøgne fjeld tage så lidt højde som muligt. Ofte kan man spare energi ved at gå rundt i stedet for at gå over.

Tempo: Et mål for passende hastighed, er når vi stadig orker at tale. Sænk tempoet markant, når det begynder at gå opad, og hold derefter et langsomt og jævnt tempo. Et stabilt, roligt tempo er altid bedre end hurtige spurt, som kræver hvile.

Rutevalg: Stier er hurtigst. Anbefalede vandrestier er prikkede på kortet. Hvis sådanne stier ikke findes, skal man aflæse kortets terræntyper og højdekurver. En tør sommer kan en mose være en god vandrerute, mens det nøgne fjeld er at foretrække i en sommer med mange myg. Det nøgne fjeld er ofte hurtigt at vandre på, mens områder med buske og fjeldbirk tager energi og tid.

Stave: På store landområder er det almindeligt at vandre med stave. Disse giver bedre balance og skåner knæene på nedadgående bakker.

Vadning: Ved vadning skal bærebæltet lukkes op, og skulderremmene lettes, så rygsækken let kan krænges af, hvis man vælter. Flyt en fod af gangen. Stave er en god hjælp ved vadning.

Afveksling: Skift mellem af bære vægten på hoften og på skuldrene ved at justere bærebæltet.

Løft fødderne: Undgå høje skridt, og hold fødderne tæt på stien. Med let rygsæk og tørt underlag er det ofte nemt at gå ovenpå ujævnheder.

De ting, du ikke må glemme

  • Førstehjælp: Blodstoppere, sårrengøring, suturtape, gnavsår, smertestillende piller.
  • Kort og kompas
  • Tændstikker/lighter: Stol ikke på køkkenet piezo-tænder.
  • Multiværktøj/kniv
  • Pandelampe
  • Solbeskyttelse og myggemiddel
  • Reparationsting: Gaffatape, stoppenål og tandtråd, grov metaltråd og snøre.
  • Personligt medicin: Astmaspray, antihistamin, insulin?
  • Vandbeholder: Sørg for, at have rigeligt væske.
  • Hurtig energi: En energibar eller -gele i reserve.

Du surfer netop nu i inkognitotilstand og kan ikke gemme dine personlige favoritter,. For at kunne buge denne funktion, aflut inkognitotilstand og besøg vores webshop på nyt. Luk!