Vælg den rette sovepose og det rette liggeunderlag til netop dit eventyr

At vælge den rette sovepose og det rette liggeunderlag kan føles svært, men det rigtige udstyr er ofte afgørende for et vellykket eventyr. I denne guide vejleder vi på Outnorth dig til den rette sovepose og det rette liggeunderlag ud fra dine behov.

For at vi kan vejlede dig rigtigt, vil vi se nærmere på, hvem der skal bruge udstyret, hvorfor det spiller en rolle, hvilken årstid det skal bruges på, og hvilke egenskaber der er vigtige, afhængigt af hvad du skal lave.

Så kører vi!

Blank
Blank

Hvilken sovepose passer til mig?

Når du skal købe sovepose, er der særligt tre ting, du skal tænke på: Hvem der skal bruge den, hvornår den skal bruges, og om du vil skal vælge en dun-, hybrid- eller syntetisk foret sovepose.

Hvem skal bruge soveposen?

At købe en sovepose, der er tilpasset til netop din krop, vil give dig optimal varme. Derfor er det vigtigt, at du tager højde for soveposens form og længde. Hvis du vælger en sovepose, der er for stor, har du unødigt meget volumen at varme op, og hvis du vælger en sovepose, der er for lille, bliver fyldet trykket sammen, hvilket gør, at den ikke varmer optimalt. Når du vælger sovepose efter din højde, får du derfor optimal varme og behøver heller ikke bære rundt på den ekstra vægt, som en for stor sovepose giver.

Du kan også vælge, om du vil have en sovepose, der er tilpasset til kvinder, mænd (unisex) eller børn. En sovepose til kvinder har ekstra isolering ved overkroppen og fødderne og er lidt smallere ved skuldrene og bredere ved hofterne. En sovepose i unisexmodel/mænd er lidt bredere ved skuldrene og smallere ved hofterne. En sovepose til børn er ofte mindre i størrelsen, både i længden og i bredden. Det er også almindeligt, at børnesoveposer kan justeres i længden, hvilket er en smart funktion, da barnet så kan have soveposen i længere tid.

Hvornår skal du bruge soveposen?

Soveposer inddeles i forskellige kategorier afhængigt af deres temperaturangivelser – sommersovepose, 3-sæsonsovepose (forår, sommer og efterår) og vintersovepose. Alle soveposer, med få undtagelser, hos os på Outnorth er temperaturtestede i henhold til europæisk standard, EN 13537. Ifølge standardiseringen er der tre vigtige temperaturangivelser at forholde sig til: Komforttemperatur kvinder (T comf), komforttemperatur mænd (T lim) og ekstremtemperatur (T ext). Disse angivelser fortæller, hvilken temperatur det er behageligt at sove i soveposen i.

Tænk på, hvornår du kommer til at bruge soveposen mest. Hvis du kun skal bruge soveposen om sommeren, er en sovepose til sommerbrug nok, men hvis du skal bruge den om foråret, sommeren og efteråret, bør du kigge på en 3-sæsonsovepose. Der er desværre ingen soveposer, der passer året rundt – en sovepose til vinterbrug bliver for eksempel for varm om sommeren, og en sovepose til sommerbrug bliver for kold om vinteren. Hvis du har brug for en sovepose hele året, anbefaler vi, at du køber to soveposer for at dække dit behov.


Sommersovepose: Komforttemperaturen ligger normalt mellem +5°C og +15°C. En sommersovepose fungerer dermed godt til indendørs brug året rundt.
3-sæsonsovepose: Komforttemperaturen ligger normalt mellem -10°C og 0°C.
Vintersovepose: En vintersovepose, som er velegnet til en skandinavisk vinter, bør kunne klare omkring -15°C. Disse soveposer har som regel en varmekrave, som forhindrer, at varm luft slipper ud, når den er trukket sammen.

Blank
Blank

Dun-, syntetisk eller hybridforet sovepose?

Forskelligt soveposefyld har forskellige fordele og ulemper og fungerer derfor godt i forskellige situationer. Her skal du tænke på, hvad der er vigtigt for dig. Er det vigtigt, at soveposen ikke fylder meget i oppakningen og ikke vejer meget? Er det vigtigt, at soveposen tåler fugtigt klima? Er det vigtigt, at soveposen holder i mange år frem, eller skal du kun bruge den nogle få gange?


Dun

- Vejer mindre og fylder mindre i oppakningen
- Lang levetid
- Som regel dyrere end syntetisk
- Mere følsom over for fugt og tørrer langsommere

Syntetisk

- Tørrer hurtigt og varmer også, når den er våd
- Som regel billigere end dun
- Vejer mere og fylder mere i oppakningen
- Kortere levetid

Hybrid

- Blanding af dun og syntetiske fibre
- Holder godt på varmen samtidig med, at den modstår fugt på en god måde

Hvilket liggeunderlag passer til mig?

Et godt liggeunderlag skal ikke bare være blødt, men også isolere mod kulde nedefra. Soveposens isolering holder dig varm, men er lavet til at kunne komprimeres, og isolerer dermed ikke optimalt under din krop. Hvis du er kold på de kropsdele, der ligger mod underlaget (skuldre og hofter), har du sandsynligvis brug for et varmere liggeunderlag, ikke en varmere sovepose.

Når du skal købe liggeunderlag, skal du tænke på, hvilken årstid du skal bruge det på, og hvad der er vigtigt for dig: Komfort, pris, slidstyrke eller vægt?

Hvornår skal du bruge liggeunderlaget?

Forskellige liggeunderlag egner sig til forskellige årstider. For at måle liggeunderlagets evne til at modstå kulde anvendes en R-værdi. Jo højere R-værdi, desto bedre isolering. Tænk på, hvornår du kommer til at bruge liggeunderlaget mest, og vælg ud fra det.

R-værdi 0,5 til 2 passer til forår og sommer.

R-værdi 2 til 3,5 passer til efterår og mild vinter.

R-værdi 3,5 til 4,5 passer til vinter.

Blank
Blank

Forskellige typer liggeunderlag

Der er tre forskellige typer liggeunderlag at vælge imellem – oppustelige liggeunderlag, selvoppustelige liggeunderlag og liggeunderlag med celleplast. Alle liggeunderlag har forskellige egenskaber og dermed forskellige fordele og ulemper.

Oppustelige liggeunderlag

- Fyldt med for eksempel luft eller dun
- Høj grad af komfort på grund af tykkelse og fleksibilitet mod underlaget
- Vejer ikke meget, og fylder ikke meget i oppakningen
- Skal pustes op med pumpe, pumpepose eller med munden
- Risiko for punktering

- Selvoppusteligt liggeunderlag

- Fyldt med skum som i en madras
- Selvoppustende
- Vejer mere end et oppusteligt liggeunderlag
- Risiko for punktering

Liggeunderlag med celleplast

- Fremstillet af celleplast, foam- eller skumplast
- Slidstærkt, let og relativt billig
- Kræver ingen pumpe
- Lavere grad af komfort
- Fylder meget i oppakningen og kan ikke komprimeres

Du surfer netop nu i inkognitotilstand og kan ikke gemme dine personlige favoritter,. For at kunne buge denne funktion, aflut inkognitotilstand og besøg vores webshop på nyt. Luk!