Find det rette telt

Et telt er præcis som en forsikring. Noget du betaler for, men ikke ser den fulde værdi af, før det virkelig er nødvendigt. Det er, når det regner kraftigt og vinden pisker på teltdugen, at forsikringen udløses, og du får, hvad du har betalt for. Hvis du aldrig kommer til at campere i et sådant vejr, behøver du heller ikke bruge særligt mange penge på et telt.

Men et telt har også andre vigtige egenskaber. I Skandinavia og i særdeleshed de nordligste dele er beskyttelse mod insekter mindst ligeså vigtigt. Desuden giver ens egen bærbare hule, til forskel fra en overnatning under åben himmel, også en vis beskyttelse mod andre mennesker. To spørgsmål og detaljerne afgør dit valg.

Det første spørgsmål, du skal tænke over, er, om du vil have et tunnel- eller kuppeltelt?

Kuppeltelte

Kuppelteltet har mange åbenlyse fordele. I hvert fald i teorien er disse telte mere eller mindre selvafstivende. Ofte skal forteltet dog stives ud med et par pinde. Kuppeltelte er fantastiske i den svenske skærgård, hvor de står godt på klippefladerne. Men de skal alligevel altid forankres. Nogle stormliner i jorden gør også, at teltet fungerer bedre i regn. Generelt klarer kuppeltelte vejr og vind bedre end tunneltelte. De stejle vægge gør, at vand og sne let løber af dugen. Krydslagte buer modstår vinden godt. Buerne holder desuden teltdugen godt spændt. Løsningen forhindrer et fugtigt indertelt i at hænge slapt ned og gøre kroppe eller soveposer våde. Konstruktionen og det stramme indertelt giver godt med plads og god siddehøjde. Gode ventilationsmuligheder er også et generelt plus ved kuppeltelte, hvilket også gør, at kuppeltelte tørrer hurtigt efter regn. Teltet kan også nemt flyttes til en optimal placering og ved behov for rengøring løftes og rystes.

Tre ulemper:

1. Ofte er forteltet lille, men ikke altid.

2. Vægten pr. person bliver som regel noget højere end for et tunneltelt.

3. Indertelt og yderdug slås op separat, hvilket kan være et problem, når det regner meget.

Tunneltelte

I Skandinavia er vi glade for tunneltelte. Det er vores egen telttradition, og det er sådan, vi har lavet telte i mange år. I de senere år er segmentet udviklet fra robuste firesæsonersløsninger til et bredt udvalg af tunneller til forskellige anvendelsesområder. Fra luftige sommerløsninger til rene vintertelte med stormtæpper og masser af fastgørelse til stormliner. Nutidens tunneltelt er ligeså alsidigt som kuppelteltet, men med sine egne tydelige fordele og også visse ulemper.

Det regner i Skandinavia, ikke mindst på fjeldet. Fordelene ved at slå inder- og ydertelt op samtidig, som man som regel gør med et tunneltelt, er åbenlyse. Inderteltet bliver aldrig vådt, og man behøver ikke tænke sig om på samme måde, som man skal gøre med et løst ydertelt. Når det regner meget, har de fleste tunneltelte mindst et rummeligt fortelt, som giver beskyttelse til madlavning og udstyr og som samtidig fungerer som en entré, hvor man kan skifte tøj og hænge sit våde tøj.

Tunneltelte er eksemplarisk lette at slå op. Grundkonstruktionen består af to buer, som trækkes ind i de respektive buekanaler. Teltet placeres naturligt i vindretningen, og en lav profil gør disse telte stormsikre. Eventuelt med forbehold for om teltet åbnes mod vinden, hvilket kan føre til, at teltet blæser op som en ballon og sprækker i sømmene. Desuden er tunneltelte generelt lettere pr. overfladeenhed end andre teltmodeller.

Ud fra et negativt aspekt er der lidt at sige. Men siddehøjden er generelt dårligere end i kuppeltelte, og ventilationsmulighederne bliver dårlige, da teltet på grund af sin form som regel har ventilationsfladerne forvist til begge kortsider. Der er heller ikke samme stræk på stoffet i et tunneltelt som i et kuppeltelt. Tunneltelte fremstilles af en eller anden grund traditionelt mest i grønt. For dig, der ønsker et lysere interiør, er der i de senere år også dukket en hel del modeller op i lysere stoffer. At tunneltelte ikke er selvafstivende som kuppeltelte er et relativt uinteressant aspekt, da alle telte uanset model bør forankres i underlaget for at undgå ubehagelige overraskelser. Men i skærgården på kolde flader er det fortsat kuppelteltet, som er den bedste løsning.

Spørgsmål nummer to, hvor og hvornår?

Det vigtigste spørgsmål, man skal stille sig selv som teltkøber, er, hvor og hvornår teltet skal bruges? Årstiderne kræver forskellige egenskaber af teltet. En vandring Bornholm rundt stiller andre krav til teltet end en tur i Sarek, Sverige.

Den almene teltbruger sover i telt om foråret, sommeren og efteråret og på en eller anden fjeldtur. Så kan man klare sig med et sommertelt eller et tresæsonerstelt. Denne type har godt med netklædte overflader for god ventilation og sjældent flere end tre buer. Antallet af buer er et enkelt mål på vindstabilitet. Jo flere, desto mere stabilt, men også tungere. Gulvstoffet går i disse telte lavt på væggene, hvilket gør dem følsomme for kombinationen af hård vind og nedbør. Disse telte kan klare somre i Lappland, men bør om foråret og efteråret på det nøgne fjeld bruges med omtanke. Du, der søger et telt til vinterbrug, skal lede efter en stabil konstruktion med flere buer, netpaneler, der kan lukkes, og en optrukket teltbund.

Vigtige egenskaber for dig

Kombinationen af stormsikkert, let og luftigt kan ikke findes i et og samme telt. Valget vil altid være et kompromis. Nogle punkter er lidt omtanke værd.

Ventilation

God ventilation garanterer en tør søvn. Men tænk på at netpaneler, som er tæt på gulvet, også er en vej ind for regn og kulde. Lukbare netpaneler er godt. Disse fungerer på samme måde som vinduesskodder. Se også efter ventilationsmuligheder i yderteltet.

Materiale

Teltstoffer er fremstillet i nylon eller polyester. Nylonen er elastisk og rivstærk, men er tilbøjelig til i våd tilstand at udvide sig og hænge slapt. Polyester klarer solens UV-stråler bedre end nylon. Gulvet bør have en belægning af polyuretan, hvilket forbedrer slidbestandigheden. Dugens farve har betydning. Et mørkt stof giver dårligere lys i teltet. En lys dug frisker op.

I dag er teltene lettere, smidigere og stærkere end nogensinde før. Fremskridt med nye materialer gør buer og stof mere holdbare, samtidig med at de bliver meget lettere. Tynde stoffer resulterer i en mindre pakkevolumen.

Buer

Dimensionen og antallet afgør teltets styrke og indirekte også dets vægt. Korea-producerede buer af mærket DAC hører til de bedste. Også buer af mærket Yunan er fra Korea. Kvaliteten ses bedst i sammenføjningerne – sammenlign!

Størrelse

Gulvoverfladen i et kuppeltelt er nogle gange uregelmæssig, seks- eller ottekantet. Overskydende overflade langs med væggene erstatter delvist et lille fortelt. Cirka en kvadratmeter gulvoverflade pr. person er et minimum. Producenternes anbefalinger for to, tre eller fire personer er meget generelle. Afprøv derfor teltet med udstyr, særligt, hvis du er høj eller kraftig. En ting at tænke på er, at der generelt kræves noget større gulvoverflade, når man ligger i telt om vinteren, foråret eller efteråret. Årsagen er, at udstyret optager mere plads og at man tilbringer mere tid i teltet end om sommeren.

Er du usikker i dit valg mellem for eksempel et tomandstelt eller et tremandstelt fra samme producent, så vælg det større, hvis du foretrækker komfort fremfor absolut laveste vægt.

Detaljer

Et vellavet telt har en god finish i alle detaljer. Sømme er lige og pæne, og buerne glider let fra hinanden og har jævne sammenføjninger. Hvis buerne har forskellig længde, skal buekanalerne være farvekodede. Lommer og løkker til opbevaring og ophængning er uvurderlige, når man er afsted, men kan virke ubetydelige i butikken.

Sådan slår du teltet op

Vælg det rette sted: Stræb efter at placere teltet lidt højere end omgivelserne. Så undgår du kolde fordybninger og får samtidig lidt vind, som hjælper med at ventilere teltet. Vindretningen er afgørende, særligt på fjeldet. Et tunneltelt er nemt at placere rigtigt med den lukkede ende mod vinden og åbningen i læ. Med kuppeltelte skal man også tænke på, hvordan teltet er udformet. Åbningen i læ. Tænk på, hvor solen står op, og stræb efter at placere teltet i skyggen. Det giver øget levetid til stoffet og et mere behageligt klima, særligt om sommeren.

Brug de rette teltpinde: Runde teltspyd i aluminium er det mest almindelige og fungerer godt i hård jord. I blødere jord kræves v-formede pinde, og i sne kræves pinde til vinterbrug.

Rigtigt fra starten: Stræk hjørnerne godt ud, når du slår teltet op, så teltbunden bliver glat.

Brug din fantasi: Er underlaget for hårdt til teltpinde, så brug det, der er tilgængeligt. Lav en stor løkke på stormlinen og sæt den fast på træer, pæle eller sten. Nogle gange kan man kile pinde fast mellem stenene. Om vinteren giver ski god forankring. Også snefyldte nylonposer, som graves ned i sneen, fungerer godt.

Efterstræk teltdugen: Nogle materialer, i særdeleshed nylon (polyamid), udvider sig, når de bliver våde, og så skal stormlinerne efterstrækkes.

Undgå fugt: Luk al ventilation om aftenen, når duggen falder. Åbn ventilerne helt om natten, men undgå gulvtræk.

Du surfer netop nu i inkognitotilstand og kan ikke gemme dine personlige favoritter,. For at kunne buge denne funktion, aflut inkognitotilstand og besøg vores webshop på nyt. Luk!