The best of Scandinavian Outdoor

Fri fragt over 499 kr

Gratis ombytning

30 dages returret

Klimakompenseret fragt

Nallo 3 Grønt Hilleberg
Nallo 3 Grønt Hilleberg
Nallo 3 Grønt
Nallo 3 Rødt
Nallo 3 Sand
Grønt
Nallo 3 Grønt
Hilleberg
100518
100518
Hilleberg

Nallo 3 Grønt

price8 299 kr
  • Fri fragt over 499 kr Fri fragt over 499 kr
  • Gratis ombytning Gratis ombytning
  • 30 dages returret 30 dages returret
Beskrivelse
Hilleberg Nallo 3 er et ultralet allround telt til helårsbrug. I bund og grund er Hilleberg Nallo 3, og Nallo GT med forlænget apsis, ultralette udgaver af Nammatj og Nammatj GT. De kommer bedst til sin ret i situationer, hvor kombinationen af et ultralet design og hårdførheden fra et 4-sæsons telt gør forskellen. Begge telte er tunnelmodeller. De er nemme at slå op og tage ned igen, hvilket gør dem ideelle til ture, hvor lejren jævnligt flyttes rundt. Nallos lave vægt er en stor fordel på ture, hvor lav vægt prioriteres højere end hårdførhed. Teltet kan bruges både over og under trægrænsen, hele året rundt. Nallo er fremstillet i ultralet Kerlon 1200 og forsynet med 9 mm tykke teltstænger, hvorfor det ikke er helt så stærkt som sit tungere forlæg Nammatj. Bemærk dog, at Kerlon 1200, med sin rivestyrke på 12 kilo, stadig er klart stærkere end mange andre teltmaterialer, der er tilgængelige på markedet i dag, herunder visse, såkaldt ekspeditionsklassificerede materialer. Nallo yder god beskyttelse, også i hårdt

vejr.

 

Nallo og Nallo GT er populære blandt folk, der stiller store krav til både vægt og funktion. Begge modeller er ultralette og egner sig til helårsbrug. De benyttes af bl.a. naturfotografer, professionelle klatrere, jægere og andre, for hvem det ofte er nødvendigt at bære store mængder udstyr over lange strækninger. Folk på jordomrejse, solovandrere og andre, som ikke har lyst til at slæbe rundt på et tungt telt, men som alligevel gerne vil have muligheden for at slappe af i en rummelig bolig, når dagen går på hæld, sætter stor pris på den lette Nallo. Nallo GT er med sin ekstra lange apsis også meget populær blandt småbørnsfamilier og folk, der tager deres hund med, når de skal ud og vandre eller stå på ski.

 

Hvorfor vælge Nallo eller Nallo GT?

Den mest åbenlyse fordel ved Nallo og Nallo GT er deres lave vægt. På trods af vægten, er de dog stadig tilstrækkeligt stærke til at kunne benyttes i al slags vejr, hele året rundt.

 

Tunneldesignet, der bl.a. omfatter et sammensat inder- og ydertelt samt stangkanaler med én åbning, gør teltrejsningen til en smal sag.

 

Ydermaterialet i Kerlon 1200 samt de 9 mm tykke teltstænger gør Nallo til et både stabilt og ultralet telt.

 

Det kræver kun fire pløkker at slå teltet op. Men med yderligere 11 fæstepunkter på Nallo og 16 på Nallo GT er der næsten ubegrænsede muligheder for at stabilisere teltet. Kraftige barduner i Spectratråd er fastgjort til to punkter på samtlige stangkanaler på begge sider af teltet, og bardunerne er forsynet med dobbelte bardunstrammere, så de kan spændes helt ud. Derudover er ventilationsåbningen i Nallo GT også forsynet med

bardun og bardunstrammer.

 

Tunneldesignet gør sidevæggene næsten helt lodrette, og indgangen i inderteltet er vertikal, hvilket gør teltet rummeligt med højt til loftet, specielt omkring åbningen, hvor der er brug for det.

 

En apsis giver nem adgang til teltet og godt med opbevaringsplads, som sammen med det ekstremt lette ydermateriale, Kerlon 1200, og de 9 mm tykke stænger garanterer dig et virkelig let 4-sæsons telt.

 

Den forlængede apsis på Nallo GT er forsynet med åbninger i hver side, så du altid har mulighed for at benytte en indgang, der ligger i læ.

Forsiden på GT-modellernes apsis kan rulles helt sammen, hvilket skaber en åbning tværs over teltet, som er dyb nok til at beskytte inderteltet mod alt, undtagen de allerværste storme.

 

Ventilationssystemet i Nallo og Nallo GT fungerer glimrende uafhængigt af vejret. Inderteltet er fremstillet i et både åndbart og vandafvisende materiale. Den store ventilationsåbning i teltets hoveddel er placeret højt oppe, så luftgennemstrømningen opretholdes, selv når teltet er nedgravet i sne. Derudover er den også forsynet med et justerbart og snesikkert panel, der kan betjenes fra indersiden. Sidst, men ikke mindst, kan fodenden rulles op forneden og spændes ud, hvilket, tilsammen med en indvendig lem med myggenet, giver yderligere ventilationsmuligheder.

 

Specifikationer for Nallo 3:

Højde, indertelt: 105 cm

Overflade, indertelt: 3,4 m²

Overflade, apsis: 1,4 m²

 

Nettovægt: 2,2 kg

Bruttovægt: 2,6 kg

 

(Nettovægten er vægten af telt + stænger; bruttovægten er vægten af telt + alt tilbehør).

 

Antal teltstænger/højde: 2 stk./285 og 328 cm

Antal pløkker: 16 stk.

Artikelnummer:
13611 2788
|
P100518
|
100518
Egenskaber
stylename: NALLO 3 GRÖN
colormfr: Grønt
Antal teltstænger: 2
Beregnet til antal personer: 3
Indvendigt teltstof: Nylon/Polyamid
Vandsøjletryk gulv: 15000
Gulvstof: Nylon
Mål apsis, max (længde x bredde x højde): 115 x 160 x 105
Antal apsis: 1
Vandsøjletryk oversejl: 5000
Antal indgange: 1
Belægning på udvendigt teltstof: Silikone
Inner tent dimensions: 220 x 160 x 105
Belægning gulvstof: Polyuretan
Udvendigt teltstof: Nylon
Tykkelse på indvendigt teltstof: 30
Tykkelse på udvendigt teltstof: 30
Antal teltpløkker: 16
Tykkelse gulvstof: 70
Størrelse: OneSize
Total vægt: 2600 g
Ydermål LængdexBreddexhøjde: 345 x 175 x 120
Hilleberg
Anmeldelser
(9)

Andre som så på dette, så også på

Dette passer også med

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev i dag og få information om tilbud, produktnyheder, guides og meget mere.